Assens Kommune
Udskriv Få siden læst op Tekstversion Sitemap English
Vidste du
eDag3-banner
- at Assens Kommune har fokus på de digitale selvbetjeningsløsninger?

Nævning og domsmand

Nævning og domsmand

 

Nævninge- og domsmandsgrundlisten 2012-2015

 



Interesseret i at blive nævning eller domsmand?


Så har du nu mulighed for at søge optagelse på den grundliste, som domstolene bruger, når de udpeger nævninger og domsmænd til Lands- og Byretten.

Retten udpeger nævninger og domsmænd hvert 4. år, og den grundliste, du kan søge optagelse på, gælder for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2015.

Grundlisten skal have en alsidig sammensætning og afspejle Assens Kommunes befolkning med hensyn til køn, alder og etniske minoriteter. 

Alle er velkomne til at søge. Ansøgningsfristen var den 7. marts 2011.

Krav til ansøger
Du kan ikke optages på grundlisten, hvis du fylder 70 år inden udgangen af 2015, eller hvis du f.eks. ikke har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog til at kunne varetage en nævnings og domsmands pligter.

Landsretten indhenter straffeattest.

Behandling af ansøgningen
Din ansøgning om optagelse på grundlisten behandles af Grundlisteudvalget, som består af 5 personer, der er udpeget af Assens Byråd.

Der er ingen garanti for, at du kommer på grundlisten, selvom du lever op til kravene. Personerne på listen skal som nævnt udgøre et alsidigt sammensat udsnit af kommunens befolkning, og det hensyn kan få betydning for, hvem der optages på listen, hvis der er flere interesserede end antal personer, der skal optages på listen.

Hvis du bliver optaget på Assens Kommunes grundliste, skriver vi til dig omkring 1. april 2011.

Du er også velkommen til at maile eller ringe til Janne Kornbeck, Byrådssekretariatet, jkhve@assens.dk, tlf. 64747371 efter den 1. april og spørge, om du er optaget.

Retten trækker lod
Selvom du bliver optaget på Assens Kommunes grundliste, er det ikke sikkert, at du bliver udvalgt som nævning eller domsmand. Retten trækker nemlig lod blandt personerne på grundlisten.

Du får kun besked fra Retten, hvis du bliver udvalgt til nævninge- og domsmandslisten.

Kontaktperson:
Janne Kornbeck, Byrådssekretariatet, jkhve@assens.dk, tlf. 64747371

 



AddThis
Siden er oprettet 11.02.2011. Siden er opdateret 09.03.2011.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.