Assens Kommune
Udskriv Få siden læst op Tekstversion Sitemap English

Assens Kommune er klimakommune og kurveknækkerkommune

I Assens kommune vil vi spare på energien, uden at det kommer til at gå ud over vores arbejde og service.

Vi skal stadig kunne arbejde med vores computere, have god belysning og frisk luft i lokalerne!

Det skal forenes med Assens Kommunes mål for klimaindsatsen.

Assens Kommune indgik i 2009 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune.



Assens Kommune er klimakommune


Klimavision

  • Assens Kommune - en bæredygtig forgangskommune for klimaet

  • Vi vil gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning

  • Vi vil inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet i klimaindsatsen, og påvirke dem til at sætte mål og gøre en indsats


Mål

Assens Kommune vil

  • reducere CO2-udledningen med 25 % i 2015 i forhold til 2008

  • senest i år 2029 opnå CO2-neutralitet gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til CO2-neutrale og moderne energiløsninger som geografisk enhed være helt CO2-neutral inden år 2042

  • fremme tilpasning til klimaforandringer via en plan for klimatilpasning


Læs vores klimahandlingsplan for 2011-2013 (Klik på billedet). 





I 2010 indgik Assens Kommune en kurveknækkeraftale med Center for Energibesparelser. Med kurveknækkeraftalen forpligtede kommunen sig til at reducere energiforbruget til både el og varme med 6 % i perioden 2010-2012. Center for Energibesparelser bidrager med coaching, kampagnematerialer og styringsredskaber, hvilket vil gøre det lettere til at nå de opstillede mål.

For at mindske energiforbruget vil vi: 

  • gennemføre energirigtige investeringer i kommunens bygningsmasse og gadebelysning

  • købe energirigtige apparater, når de gamle skal udskiftes

  • ændre adfærd, så vi bruger el og varme med omtanke, samt forsøger at påvirke andre til at gøre det samme


Klima og energi
De energirigtige investeringer prioriteres ud fra tilbagebetalingstiden på de enkelte projekter, som er kortlagt i de lovpligtige energimærkninger.

De energirigtige investeringer koordineres med de øvrige nødvendige vedligeholdelsesarbejder, der varetages af Bygningsvedligeholdelsen til daglig.

Alle kommunens bygninger vil i 2011 blive tilmeldt on-line programmet Se-elforbrug, hvor elforbruget kan følges. Med dette som udgangspunkt, vil der på den enkelte institution blive udarbejdet en plan for at spare på energien.






AddThis
Siden er oprettet 01.02.2011. Siden er opdateret 30.04.2012.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.