NemID
Enkel og sikker adgang til det hele!
Sådan virker NemID
NemID består af et bruger-id og adgangskode samt et nøglekort (koder på 6 tal). Nøglekortet får du tilsendt af DanID. Nøglekortet består af 148 nøgler (koder) og fylder ikke mere end et Dankort. Hver nøgle (kode) kan kun bruges én gang, og når alle nøgler (koder) er ved at være brugt, sender DanID automatisk et nyt nøglekort til dig.
Med NemID bliver det meget lettere at betjene dig selv på nettet.
Rent praktisk betyder det, at du logger dig på en hjemmeside i to trin:
• trin 1, hvor du indtaster dit bruger-id og din personlige adgangskode
• trin 2, hvor du skal indtaste en nøgle, som du finder på dit nøglekort. Nøglen skal parres med et nummer, som bliver vist på din skærm. Når nøglen er indtastet korrekt, er du logget på.
Løsningen består altså af noget, som kun du ved, og noget du har. Dermed er NemID beskyttet mod indbrudstyve og hackere og gør det trygt at bruge.
Borgerservice kan hjælpe dig med følgende:
• Nyoprettelse af NemID
• Udlevering af midlertidig adgangskode
• Udlevering af nøglekort
• Udlevering af ekstra nøglekort
• Ny midlertidig adgangskode
• Spærring af NemID
Brug NemID til kommunens digitale selvbetjeningsløsninger
Digitale selvbetjeningsløsninger
Du kan bruge din NemID, når du logger på kommunens digitale selvbetjeningsløsninger, så får du nem og sikker adgang.
OBS! Det har vist sig, at NemID adgangen skaber problemer for brugere, der ikke i deres tilmelding har angivet, at NemID skal benyttes til mere end netbank. Så får man en fejlmeddelelse hos KMD, når man forsøger at bruge NemID på fx assens.dk eller andre websteder.
Hvis du ved oprettelsen af NemID ikke har angivet, at adgangen skal benyttes til andet en Netbank, så kan du ikke logge på vores selvbetjeningsløsninger. Du skal bestille en opdateret udgave af dit NemID, for at få adgang til andre offentlige hjemmesider, herunder assens.dk’s selvbetjeningsportal.
Du kan på NemID's supportside læse, hvordan du opdaterer dit NemID.
Siden er oprettet 25.06.2010. Siden er opdateret 02.05.2012.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til
webredaktionen.